Traumeterapi

Traumeterapi kan hjælpe dig med at få bevidsthed på sammenhæng mellem din mistrivsel i dag og de overlevelsesmekanismer, du har som følge af traumer og omsorgssvigt i din barndom.

Når først du har forstået denne sammenhæng, kan du begynde at arbejde med din selv-saboterende adfærd og gøre op med triggertanker og følelser og dermed få det meget bedre. 

Følelsesforløsende traumeterapi handler om, at krop og psyke hænger sammen, og at fysiske og psykiske symptomer manifesteres i kroppen.

Traumatiserende oplevelser kan være:

• Enkeltstående oplevelser
  Der er her tale om hændelser, der har chokeret dig øjeblikkeligt og fået dit nervesystem i alarmberedskab. Det kan være ulykker, en voldsom film, overgreb, vold, m.m.
• Gentagen omsorgssvigt i barndommen
  På samme måde som traumatiske hændelser kan gentagen omsorgssvigt, undergreb, udskamning, skæld ud, psykisk straf og vredesudbrud traumatisere dig i barndommen og få konsekvenser for dit selvværd, livsglæde og overskud i voksenlivet.

Skaderne sker, når dine basale fysiske eller psykiske behov som kærlighed, tryghed, nærvær, berøring, at føle sig set, hørt og forstået gentagne gange ikke er blevet opfyldt af dine forældre eller andre omsorgspersoner. 

Opmuntrende ord giver mod på livet, nedsættende ord giver sår i sjælen

Begge former for traumer kan påvirke din livskvalitet og kan forløses i traumeterapi.

Som barn skal vi lære at rumme vores følelser
Som barn har vi behov for at lære at rumme svære følelser gennem vores omsorgspersoner, indtil vi har lært at rumme dem selv.

Børn, der oplever at få deres grænse overtrådt gang på gang, uden at få hjælp til at rumme de svære følelser og sætte respektfulde grænser for sig selv, kan opleve, at kroppen gør det for dem. Kroppen kan via ufrivillig vandladning ”pisse” sit territorie af, og barnet bliver sengevæder eller tisser i bukserne i børnehaven eller på skolen.

Alle har vi noget med i vores bagage

Det kan være, at du som voksen tænker, at du har haft en god barndom, idet de fysiske rammer var gode. Omsorgssvigt i barndommen er kendetegnet ved, at du ofte bebrejder dig selv og vender kritik indad mod din egen person. Du drager derfor sjældent direkte paralleller mellem din dårlige trivsel i dit voksenliv og omsorgssvigt fra din barndom.

Alle mennesker gør altid deres bedste, det er bare ikke sikkert, at det er bedst for helheden

Stress og udfordringer i hverdagen kan få de fleste forældre og andre omsorgspersoner til at miste deres selvbeherskelse og reagere per automatik fra den ”gamle dyriske reptilhjerne” og ikke med den kognitive fornuftige hjernehalvdel. En sådan reaktion kan være chokerende for et lille barn og faktisk også, når vi som voksne oplever det.

Traumatiske oplevelser og nervesystemet

Uventet – Du er er ikke forberedt, når hændelsen finder sted.

Dramatisk – Du er overvældet af situationen, og din krop er bange for at blive forladt og dø.

Isolerende – I øjeblikket føler du dig isoleret og helt alene, der er ingen, der kan hjælpe dig.

Nul strategi – Du ved ikke, hvad du skal gøre for at løse situationen og kan ikke slippe væk.

Når du kommer ud for en traumatiserende oplevelse, vil dit nervesystem automatisk igangsætte en række mekanismer.

Amygdala (reptilhjernen) registrerer fare og sørger for din overlevelse. Kroppen producerer signalstoffer, der indikerer fare og blodet dirigeres ud til dine muskler, så du kan kæmpe eller flygte. Samtidig skærpes dine sanser, så du kan være på vagt over for alle faresignaler. Din krop vil efterfølgende huske disse sanselige faresignaler, så du kan reagere hurtigere i fremtiden, hvis de opstår igen.

I traumeøjeblikket overvældes din krop i en sådan grad, at du ikke kan kæmpe eller flygte, og kroppen stivner eller bliver helt slap, og energien i kroppen stagnerer.

Den traumatiske oplevelse og den stagnerede energi lagres nu latent i din krop som en sovende bjørn. Den sovende bjørn er et udtryk for et lille ulykkeligt indre barn, du har vendt ryggen.

Triggere og dine indre børn

Dine chokerende oplevelser og/eller omsorgssvigt i barndommen har fået dig til at vende dig selv ryggen. Du har i stedet rettet din opmærksom ud mod dine omsorgspersoner og andre voksne og tilpasser dig deres betingelser i situationen. Du gør dette af frygt for ikke at blive accepteret og få kærlighed eller af frygt for at blive forladt og dø.

At forlade et indre barn er meget smertefuldt og yderst sårbart og for ikke at mærke denne smertefulde sårbarhed igen, opfinder du alverdens overlevelsesmekanismer.

Når du forlader et indre barn, forbliver det på samme alderstrin og vokser
ikke op som resten af dig.

Det lille barn kan komme til udtryk gennem dig under forskellige omstændigheder, når der er noget, der trigger dig. Du vil opleve de svære følelser og mærke kropslige følte fornemmelser (den stagnerede energi) og udvise en adfærd svarende til det lille barns alder, på det tidspunkt du forlod det på trods af, at du er voksen nu.

Det kan f.eks. være uproduktivt at stå med reaktionerne fra et vredt tre-årigt indre barn i en arbejdssituation.

Terapi hjælper dig med at tage dine indre børn hjem, så de kan hele og vokse og ikke dukker op til næste MUS-samtale eller familiesammenkomst.

Hvad svære tilstande kan føre med sig

Traumer og omsorgssvigt kan give en række uhensigtsmæssige følelser og mere permanente tilstande.

Skyld
Måske føler du ofte skyld, tager det fulde ansvar og bebrejder dig selv. Denne adfærd har du udviklet i barndommen, hvor du som en overlevelsesmekanisme har påtaget dig skylden for dine omsorgspersoners uhensigtsmæssige adfærd. Du har som barn ikke vidst, at den voksnes reaktion var deres ansvar og ikke dit.

Skam
Skam er en invaliderende dybfølt følelse. Du skammer dig over at være den, du er. Det er en ydmygende følelse af mindreværd skabt i barndommen. Den er invaliderende, idet den får dig til at tvivle på dig selv og til at stræbe efter at være perfekt.

Din følelse af mindreværd gør, at du er bange for, at andre skal opdage, at du ikke duer til noget, og at du bedrager dem. At du faktisk er dum og ikke ved noget.

Du kan være meget fordømmende over for dig selv både bevidst og ubevidst. Du har ofte svært ved at tage imod ros og bliver forlegen, når andre behandler dig respektfuldt. Du oplever faktisk, at det er ok, når andre overskrider dine grænser og ikke respekterer dig. Du har også svært ved selv at sætte grænser og sige fra, for ”hvem er du til at sætte grænser for andre, du er jo ikke noget værd”.

Dum, svært ved at indlære og selektiv hukommelse
Du føler dig dummere end andre og er måske slet ikke klar over, hvor mange selvsaboterende tanker, som du dagligt tænker, der bekræfter din tro på, at du er dum. Det kan medføre, at du ikke har mod til at være dig selv og derfor holder dig og dine meninger tilbage. Eller du siger, hvad du mener - men rystende som et espeløv for, hvordan det bliver modtaget.

Dine selvsaboterende tanker bliver derfor meget overdøvende og kan omvende enhver håbefuld eller lystbetonet tanke, du har om at lære nye færdigheder, som f.eks. at spille guitar, synge, strikke, skifte reservedele. Eller de tager din evne til at huske personnavne, seværdigheder du har set, feriesteder du har besøgt m.m.

Grim og ulækker
Når din partner trækker sig fra dig, ignorerer dig og ikke vil have fysisk kontakt, kan du, på grund af tidligere traumer, få en følelse af, at du er grim og ulækker. Det kan være rigtig ubehageligt og få dig til at blive meget lille og sårbar. Du kan i din barndom have oplevet at blive afvist som en straf af dine omsorgspersoner. For at overleve den adskillelse og finde mening med den har du fortalt dig selv, at du blev skubbet væk, fordi du var grim og ulækker.

Mindreværd, manglende selvtillid og følelsen af utilstrækkelighed

Traumatiserende oplevelser i barndommen kan være årsag til, at du har et lille selvværd, ikke har tillid til egne evner og føler dig utilstrækkelig.

Se også under Imposter Syndrom her

I barndommen har du måske oplevet at blive accepteret og elsket, når du har udvist gode resultater og ikke for dine personlige egenskaber. Dette kan få dig til at føle dig mindre værd som menneske. Det kan også være, at de gode resultater, du har skabt f.eks. til sport eller musik og i skolen, ikke er blevet anerkendt som gode nok, i forhold til hvad dine omsorgspersoner har haft af forventninger til dig. Du har måske oplevet at blive udfordret med, hvorfor du kun fik 10 og ikke 12 i din prøve.

Du kan også have oplevet, at dine omsorgspersoner fortalte, hvilket resultat de forventede af dig, og at du kun fik belønning, når du opnåede disse  resultater. Når du ikke indfriede deres forventninger, kunne du mærke deres skuffelse, irritation og vrede, og du følte dig utilstrækkelig og mindre værd.

Du kan opnå at få større selvtillid og et bedre selvværd i psykoterapien, når du tør mærke dit omsorgssvigt og heale de ubehagelige kropslige følte fornemmelser grundlagt i din barndom.

Sensitiv og introvert 
Når du er sensitiv, mærker du tydeligt andre menneskers følelser samt oplever mange sanseindtryk fra dine omgivelser. Dette gør, at du kan føle dig overstimuleret og drænet for energi.

Du kan være født med din sensitivitet og/eller have udvikle din sensitivitet som en overlevelsesmekanisme.

Er du opvokset i et utrygt miljø, hvor dine omsorgspersoner har været udadreagerende og opfarende eller haft et misbrug, har din sensitivitet hjulpet dig til at opfange, hvornår der var fare på færde.

På grund af din evne til at sanse mange indtryk på én gang kan mange mennesker samlet på et sted være en udfordring for dig. Det samme kan støj, elektrisk lys, træk, blæst, lugte, bestemt materiale m.m.

Den positive side ved at have en udviklet sensitivitet er, at du som oftest er følsom, medfølende, forstående og ikke mindst opmærksom overfor andre menneskers behov og velvære.

Den negative side af at være sensitiv kan være, at du ikke har så nemt ved at mærke din egen krop og kropslige følte fornemmelser og meget ofte kommer til at handle ud fra din kognitive fornuft og ikke i overensstemmelse med dine kropslige behov. Sensitiviteten vil på et tidspunkt dræne dig, idet det er opslidende for dig at være så opmærksom på andre menneskers tanker, følelser og behov.

Som en senfølge af sensitiviteten kan du meget nemt tillægge andre menneskers adfærd en negativ betydning i forhold til dig. Dvs. du tror, at du ved, hvad andre mennesker tænker og føler, og ud fra deres adfærd baserer du din egen adfærd. Du oplever derved verden gennem din egen, begrænsende model af verden og bliver ved med at sidde fast i gamle mønstre.

Du kan lære at turde mærke dig selv, dine egne behov og sætte sunde grænser. På den måde kan du langt bedre bidrage med dine fine evner til omverdenen. Det er lidt ligesom at være ude at flyve og opleve trykfald i kabinen. Før du rækker iltmasken til et andet menneske i nød, må du forsyne dig selv med ilt. På den måde kan I begge fortsat blive forsynede med ilt.


Stærk retfærdighedsfølelse
En udpræget sensitiv retfærdighedsfølelse kan være en senfølge af omsorgssvigt i din barndom. Du kan have overværet handling eller afstraffelse og været udsat for hændelser, som har været meget uretfærdige både overfor dig eller andre i din familie. Du kan udvise stort behov og ansvar for at sikre retfærdighed. Det kan være hensigtsmæssigt at se på dine følelser bag dine retfærdighedsfølelser og lære at blive mere bevidst om dit og andre menneskers ansvar for at tage vare på sig selv.

Kontrol - jeg kan selv - jeg spørger ikke andre om hjælp
I din barndom kan du have været udsat for oplevelser, hvor du måtte kontrollere dine følelser og reaktioner for ikke at være til besvær. Du har lært at klare dig selv på den hårde måde og har udviklet power, styrke og stor selvstændighed. Du har gjort dig uafhængig af mennesker omkring dig, fordi det var for sårbart at stole på andre. Måske har du også fået lagt et stort ansvar på dine skuldre i en alt for ung alder, idet dine omsorgspersoner har svigtet deres rolle.

At række ud efter hjælp og sparring fra andre mennesker er udfordrende for dig, og du kan nemt føle dig udenfor i sociale sammenhænge.

Det er ikke naturligt for dig at tale overfladisk om hverdagsting og fortælle løst og fast om dig selv, dine hændelser, følelser og tanker. Helt subtilt har du en frygt for at være afhængig af andre mennesker, og for at andre skal se dig svag og sårbar. Så hellere bide tænderne sammen og klare det selv. Ubevidst lægger du en afstand mellem dig og andre mennesker og måske dømmer du dem uden selv at være klar over det.

I sociale sammenhænge kan dit kontrolgen og evne til at klare dig selv gøre det vanskeligt for dig at skabe samhørighed med andre mennesker. Du undlader at gøre som andre mennesker, der naturligt udtrykker behov og interesser, og som derigennem skaber samhørighed og gensidigt fællesskab.

Mistillid
Du er vokset op med uforudsigelighed og måske udadreagerende adfærd fra dine omsorgspersoner. Omsorgspersoner der skulle have lært dig om tryghed ved selv at være et godt eksempel i forhold til at overholde det, der blev aftalt og lovet.

Du tør ikke helt stole på andre mennesker og er afventende og på vagt, fordi du har oplevet så meget svigt fra dine omsorgspersoner.

Det kan også være, at du tidligt i dit liv har taget et aktivt valg om, at du vil stole på andre mennesker, men har oplevet at blive udnyttet mange gange i dit liv og nu ikke orker det mere.


Tryghedssøgende
Du længes efter at føle dig tryg, som et symptom på svigt i barndommen. Det er et paradoks for dig, for på den ene side længes du efter tryghed i samværet med et andet menneske, og samtidig oplever du ikke at turde lukke andre mennesker ind i dit liv. Du er mest tryg i dit eget selskab, og samtidig savner du den tryghed, som kommer i forbindelse med fællesskab. Når du kommer helt ind bag savnet efter tryghed, vil du få muligheden for at heale det kropslige følte ubehag ved manglende tryghed, og du vil få det meget bedre.

Alle disse uhensigtsmæssige følelser og tilstande kan heales i terapi. Jeg hjælper dig kærligt men målrettet gennem processen.

Traumeterapi hos mig

Traumatiserende oplevelser og gentagen omsorgssvigt giver dig en bagage med i voksenlivet, som kan være hæmmende og smertefuld for dig.

Min terapeutiske tilgang er at møde dig, dine oplevelser og relationer med kærlighed og accept.

Sammen finder vi dine indre børn og giver dig mod og styrke til at rumme deres sårbarhed, så du kan sætte dem fri og mærke friheden derved.

Book en 20 minutters gratis telefonsamtale og find ud af, om du vil have gavn af traumeterapi hos mig.