Imposter Syndrom

Har du mon Imposter syndrom? Og hvordan er det så lige, én med Imposter syndrom har det?

Hvis du har Imposter syndrom, er det slet ikke sikkert, at du er klar over det. Måske indser du det først, når du læser nedenstående karakteristika og tænker, jamen det er jo lige sådan, jeg har det!

Måske er det Imposter syndromet, der begrænser dit potentiale, og som hele tiden - og måske hele dit liv indtil - nu har holdt dig tilbage fra det, du oprigtigt gerne vil.

Vil du gerne ud af startboksen – og i gang?

Føler du dig som en hest, der står i startboksen og venter på startskuddet. Din energi er i top, og du vil så gerne af sted, men der sker bare ikke noget, og du forstår det ikke. Der er så meget
indkapslet potentiale i dig, som du ikke formår at omsætte til praksis, og hvis du skal omsætte din viden til praksis, så må du lige have endnu et kursus og endnu et kursus, førend du føler dig sikker!

Imposter syndromet er et psykologisk mønster skabt i din barndom. Dine triggertanker og adfærdsmønstre vil afsløre, i hvilken sværhedsgrad du har det, alt efter hvordan og hvornår tankemønstret er skabt i dig.

Karakteristisk kendetegn ved Imposter syndrom

Du arbejder ihærdigt, flittigt og interesseret for at indlære nyt og måske kompliceret stof, som du oplever har stor værdi for dig. Når du så har lært det, tænker du ”det er ikke noget særligt, det kan alle da”. Det du før syntes havde stor værdi for dig at lære, har pludselig mistet sin værdi, når du kan det.
Når der er noget, der er logisk og indlysende for dig, tror du også, det er logisk og indlysende for alle andre.
Du tænker, at din succes skyldes held eller en stor indsats og ikke er et resultat af dine evner og kompetencer. Du frygter også, at du ikke kan gentage din succes, medmindre du gør en kæmpe indsats.
Du er perfektionistisk og stiller meget høje krav til dig selv, du sætter din barre højere end nogen chef.
Du er generelt god til at finde fejl og mangler ved dit eget arbejde og til at spotte fejl og mangler ved andre menneskers præstationer.
Du projicerer dine egne talenter og evner over på andre, fordi du ikke tør se dem i dig selv og roser derved alle andre.
Du føler dig utilstrækkelig, hvilket gør, at du ofte overpræsterer og samtidig er bange for, at andre skal opdage, at du ikke kan noget.
Du har ofte fokus på det, du ikke kan og ved, eller det du mangler at lære, fremfor alt det, du faktisk kan, som ofte er meget.
Du nedgør dine egne præstationer og ved ikke, hvordan du skal tage imod ros og anerkendelse. Det er, som om det preller af på dig, og du ikke kan tage det ind.
Hvis du skal formidle eller sælge et produkt/en ydelse/sag, er du meget omhyggelig med at lære så mange detaljer som muligt, førend du føler dig sikker og klar til at formidle eller sælge.
Du overvurderer andres præstationer og undervurderer dine egne. Du har måske oplevet at nedgøre din egen præstation til en eksamen eller lignende, for herefter at få topkarakter.
Du har et forvrænget billede af dine evner og præstationer i forhold til andre menneskers forventninger og normer.
Du føler dig mindre intelligent end andre og vil ofte score over middel eller langt over middel i en intelligens-test, uden selv at tro det.
Du kender følelsen af ikke at anerkende og mærke din egen succes, lige meget hvor mange certifikater, eksamensbeviser, udtalelser og anerkendelser, du har.
Du er introvert og sensitiv.

Barndomsmiljøets kendetegn i forbindelse med Imposter syndromet

Det miljø, du er vokset op, i har indflydelse på både din selvtillid og selvværdsfølelse, og bestemte miljøer har i særdeleshed betydning for udvikling af Imposter syndrom. Kendetegn for miljøer, der kan give Imposter syndrom er bl.a.:

Et højt konfliktniveau med skænderier, søskende der måske ofte slås.
Undertrykte, fortrængte og fortiede følelser
Manglende eller begrænset daglig støtte fra omsorgspersoner
Strenge regler og procedurer der skal følges

Aha-oplevelse der satte healingen i gang hos mig

For mig var det en kæmpe aha-oplevelse at lære om Imposter syndromet. At der var en betegnelse for det, jeg faktisk følte, og hvis karakteristika jeg kunne genkende mig selv i.

Det var dog først, da jeg blev selvstændig, at jeg for alvor følte mig fastlåst i startboksen, og sådan er det for mange iværksættere, selvstændige og ledere.

Bevidstheden om, at jeg har Imposter syndromet har været min redning, for den har forpligtet mig til at acceptere og arbejde med dette syndrom.

Imposter hvem, hvad, hvor?

Imposter syndromet er beskrevet for første gang i 1979 af de to psykologer og forskere; Pauline Rose Clance og Suzanne Imes i artiklen: "The Impostor Phenomenon in High Achieving Women: Dynamics and Therapeutic Intervention"

Terapi kan hjælpe dig med Imposter syndromet

I terapien arbejder vi med dine:

Begrænsende overbevisning
Destruktive tanker
Negative indre dialoger
Uhensigtsmæssige handlemønstre

Du lærer at:

Det er ok at være bange og frygte
Det er muligt at gå gennem "frygtens korridor" på trods af og alligevel
Følelsen af friheden på den anden side af ”frygtens korridor” er helt ubeskrivelig vidunderlig, og verden får lov til at nyde godt af dine evner og talenter, som du frit og naturligt kan sætte i spil

psykoterapi kan hjælpe dig med Imposter syndromet

At få bevidsthed på årsagen til, at du har Imposter syndrom, gør det ofte lettere at begynde at tænke og handle på måder, der støtter op omkring dig selv

Du vil få værktøjer, der hjælper dig med at kunne holde fokus. Du vil lære at ræsonnere mere med virkeligheden.

Målet for terapien er:

At du kan tage den del af dig, du engang mistede kontakt til, hjem igen.
At du lærer at hvile i dig selv og have tillid til dine egne evner og kompetencer.
At du får ro i dine tanker, fred i dit hjerte og bliver din egen allerbedste ven.